Menu

Menu

Matematikcenters historie

Marts 2024 – Matematikcenter deltager på dette års Big Bang Konference. Matematikcenter havde den store fornøjelse af at præsentere oplægget Lektiepiloter, hvor deltagerne kunne få dybere indblik i, hvordan Matematikcenter arbejder med forældre-målgruppen med fokus på sprogets betydning i matematik.

Matematikcenter deltager også på dette års Lærfest i Bella Center Copenhagen. Her kunne man møde os til en snak, om hvordan man kan bruge vores forskellige tilbud, som et gratis supplement til undervisningen. Vi delte også ud af vores erfaringer med frivillighed og matematisk lektiehjælp til unge.

Marts er dog også en måned, hvor mange timer er brugt på at forberede vores årlige arrengementer i forbindelse med Eksamensforberedelse 2024. Vi har blandt andet været i fuld sving med at udvikle nye prøvesæt, som eleverne kan øve sig på i maj, samt markedsføring og promovering af begivenhederne.

Vi slutter måneden af med at ønske vores brugere og frivillige en god påskeferie.

Februar 2024 – I februar ønskede vi elever og frivillige en god vinterferie, mens vores lektiecafeer og  Webmatlive var lukkede.

Derudover glædede vi os over at kunne dele, at vores årsberetning for 2023 var klar. I den kan man dykke ned for at få en bedre forståelse af, hvad Matematikcenter egentlig har arbejdet på i løbet af året.

Vi afrundede måneden med en masse medieopmærksomhed. Vi deltog blandt andet i P4 Morgen, P4 Syd og TV Midtvest med historier, der fokuserede på forældrenes vigtige rolle i at støtte børn og unge til at opnå deres bedste inden for matematik.

Januar 2024 –Matematikcenter tager hul på et nyt år med store ambitioner og nye ideer i ærmerne.

Vi starter året ud med at igangsætter forberedelserne til de nye eksamenssæt i forbindelse med Matematikcenters årlige eksamensforberedelse, der går løs i maj måned.

Derudover ændres åbningstiderne på Webmatlive, så de passer bedre med de frivillige og elevernes hverdag.

Matematikcenter siger farvel til vores projektassistent, Astrid Marie Lang, hvis stilling overtages af Sara Cao Mortensen.

Vi afholder desuden vores andet møde med markedsføringsbureauet MOONRAKER, der efter at have analyseret vores sociale medier bidrager med strategisk sparring i forhold til vores SoMe-strategi.

Vi slutter måneden af med et kreativt møde internt, hvor temaet er ”matematikopgaver til Instagram i 2024”.

December 2023 – Julemåneden blev skudt i gang med et besøg på Greve julemarked, hvor vi havde fornøjelsen af at møde en masse dejlige mennesker til en snak om, hvem Matematikcenter er, og hvad vi tilbyder. Det var koldt, men heldigvis også rigtig hyggeligt!

Matematikcenter afholder desuden årets adventskonkurrence på Instagram med stor succes, og der bliver sendt præmier ud til vinderne rundt om i landet.

Derudover er gaveværkstedet i fuld sving hele december, og der er derfor sendt julegaver afsted til alle vores frivillige.

Matematikcenter går også i gang med at skrive årsberetningen for 2023, som publiceres i det nye år.

November 2023 - Matematikcenter holder møde med markedsføringsbureauet Moonraker, der skal bidrage med strategisk sparring i forhold til vores SoMe-strategi.

Der bliver indkøbt julegaver til alle vores frivillige, og forberedt en masse godt content til vores adventskalender på Instagram i december.

Matematikcenter deltager i NCUMs årlige konference. Temaet er børn og unge i matematikvanskeligheder.

Vi er også en tur forbi VISMA, hvor man kan møde os til en snak, om hvem Matematikcenter er, og hvad vi tilbyder.

Oktober 2023 - Matematikcenter publicerer evaluering til brugerne af vores lektiecaféer, Webmatlive.dk og Webmatematik.dk.

Matematikcenter lancerer en række nye videoer på Webmatematik.dk, der viser, hvordan matematik bruges i hverdagen. Videoerne er målrettet FGU-elever.

Matematikcenter ansætter Cæcilia Hellemann som ny rekruteringsmedarbejder.

Årets adventskalender på Instagram iværksættes også.

Matematikcenter afholder to workshops i forbindelse med projekterne Lektiepiloter og Matematikmakker.

September 2023 - Matematikcenter deltager på Ungdommens Folkemøde.

Matematikcenter åbner en ny lektiecafé i Næstved.

August 2023 - Matematikcenter åbner deres lektiecaféer igen efter sommerferien.

Matematikcenter flytter i nye kontorlokaler i Nordvest.

Matematikcenter laver optakt til Frivillig Fredag på Facebook & Instagram og deler profilhistorier på vores dygtige frivillige.

Juli 2023 - Matematikcenter udgiver casefilm fra projektet Lektiepiloter.

Juni 2023 - Matematikcenter deltager i Folkemødet på Bornholm.

Maj 2023 - Matematikcenter afholder den årlige eksamensforberedelse i Aalborg, Aarhus, Sønderborg, Odense, København og online på Webmatlive.dk.

Matematikcenter er i Sjællandske Nyheder med Matematikmakker Henrik.

April 2023 - Matematikcenter besøger flere skoler i forbindelse med oplysning om vores tilbud.

Matematikcenter får udgivet kronik om privatøkonomi i Information.

Marts 2023 - Matematikcenter deltager på dette års Big Bang Konference.

Matematikcenter deltager i landsmøde med EEO.

Matematikcenter besøger Pilegårdsskolen og Skelgårdsskolen med projektet Lektiepiloter.

Matematikcenters frivilligkoordinator holder oplæg på VUC Albertslund om vores tilbud.

Februar 2023 - Matematikcenter ser tilbage på året der er gået, og sammensætter årsberetningen for 2022.

Flere skoler får besøg af Matematikcenter i forbindelse med oplysning om vores tilbud.

Matematikcenters frivilligkoordinator repræsenterer Børn & Unge ved deltagelse i det kvartalsvise møde med Frederiksbergs frivillighedsforum.

Matematikcenter afholder afslutningsworkshop for projektet Privatøkonomi.

Matematikcenter afholder læringsworkshop med projektet Lektiepiloter.

Januar 2023 - Matematikcenter åbner deres lektiecaféer igen efter juleferien.

Matematikcenter skriver en artikel om et matematikmakkerpar, der er tilknyttet projektet Matematikmakker for FGU-elever, som bliver publiceret i flere onlineaviser samt.

December 2022 - Matematikcenter afholder interaktiv workshop på Mercantec i Viborg om privatøkonomi med fokus på hvordan de unge får råd til at indfri deres drømme.

Matematikcenter afholder Lektiepilot workshop på Skelgårdsskolen og giver forældre viden og redskaber til hvordan de sammen med deres barn får gode oplevelser med matematikken.

Flere lektiecaféer i Storkøbenhavn modtager besøg fra Matematikcenters sekretariat, der personligt afleverer julegaver til de frivillige, som tak for deres engagement.

November 2022 - Matematikcenter deltager i NCUMs årlige konference. Temaet er sammenhænge og overgange i uddannelsessystemet inden for matematik.

Webmatematik.dk indeholder tre materialesamlinger på A-, B- og C-niveau, der nu kan downloades, så elever kan bruge dem under eksaminer og terminsprøver uden internetadgang.

Oktober 2022 - Matematikcenter holder morgenmøde om talblindhed, hvor både frivillige og lærere på FGU deltager.

Septemper 2022 - Matematikcenter har i forbindelse med Frivillig Fredag d. 30. september fejret 7 af vores dygtige frivillige, der alle har femårs jubilæum. 

I september har vi også afholdt to workshops for projekterne: Lektiepilot og Matematikker for en FGU-elev. På begge workshops blev der dykket ned i vores erfaringer med, og resultater af projekterne samt spændende samtaler om det fremtidige arbejde.

August 2022 - Matematikcenter åbner deres lektiecaféer igen efter sommerferien.

Som en del af fyrtårnsprojektet i Teknologipagten har Matematikcenter deltaget i  podcasten "Når videnskab og matematik er noget man går til" som kan lyttes til her

Juli 2022 - På Webmatematik.dk er der kommet nyt videomateriale og artikler under fanen 'til forældre', der skal hjælpe forældre med at tale om matematik med sit barn. 

Juni 2022 - I Matematikcenter fortsætter vi det gode arbejde med projektet, Lektiepiloter. Vi har været på besøg på både Skelgårdsskolen og Nordregårdsskolen i Tårnby på 6. og 7. årgang. Workshopsene har haft fokus på sproget i matematik, og hvordan man som forældre kan hjælpe sit barn, når matematikken driller. Begge dage var fyldt med gode snakke og refleksioner samt et stort engagement og god energi, der smitter af på projektet.

Matematikcenter afholdte d. 14. juni frivilligarrangement for dem som har hjulpet med privatøkonomi for at sige tak for deres store arbejde og gode energi. 

Maj 2022 - Matematikcenter har i maj afholdt eksamensforberedelse, hvor vores dygtige frivillige fik lov til at hjælpe elever med deres forestående eksamen i matematik. Matematikcenter har samlet hjulpet 151 elever i Odense, Aalborg, Sønderborg og København samt 70 elever fordelt på tre dage på vores online eksamensforberedelse, Webmatlive.dk

April 2022 - Matematikcenter har være på besøg på Tech College i Aalborg, hvor vi afholdte workshop om privatøkonomi for 50 dygtige elever fra kosmetolog-, tandklinikassistent- og frisøruddannelsen. 

Marts 2022 - Matematikcenter har i slut marts afholdt læringsworkshops for både Lektiepilot- og Matematikmakkerprojektet. Fællesnævneren for begge workshops var højt engangement fra vores samarbejdspartnere, der smitter af på begge projekter, der er godt undervejs. 

Matematikcenter har været på skolebesøg på FGU skolen i Roskilde, for at fortælle eleverne om vores materialesamling på Webmatematik.dk der er lavet til elever på FGU'en. 

Februar 2022 - Matematikcenter åbner ny lokal lektiecafé i Nyborg.

Matematikcenter var på besøg på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus, hvor vi havde havde en workshop med 25 unge jordbrugsmaskinførere om privatøkonomi. 

På Webmatematik.dk er der lagt materiale op fra projekterne Matematikmakker og Lektiepilot

Januar 2021 - Matematikcenter afholdte faglig workshop med EEO og de involverede partnere, hvor der blevet gennemgået materiale ift. fremtidige workshops. 

Matematikcenter optræder i Erhverv Sjælland, som bl.a. skriver om de succesfulde makkerpar, vi har fået etableret ift. vores matematikmakker-projekt. Det er allerede efter få måneder tydeligt, at de involverede elever får et positivt boost og mere selvtillid. 

December 2021 - Webmatlive.dk når næsten at runde 6000 lektiehjælps-sessioner inden 2022. 

Matematikcenter afholdte faglig workshop med de frivillige vedrørende Privatøkonomi-projekt, hvor der blev evalueret og brainstormet ift. fremtidige workshops. 

November 2021 - Den 3. november kunne Matematikcenter for første gang slå dørene på for den nye lektiecafé i Holstebro. 

Matematikcenter fik kickstartet projekt Privatøkonomi med første workshop for en grundforløb 1. klasse på NEXT i København. 

Matematikcenter afholdte anden workshop for Matematikmakker-projektet, der skal udvikle og afprøve en matematikmakkerordning med et korps af frivillige, som skal støtte elever på den forberedende grunduddannelse. Det var en faglig dag med gode indspark fra tre oplægsholdere. 

Oktober 2021 - Matematikcenter fejrede 10-års jubilæum d. 28 oktober med flot reception. 

Matematikcenter er blandt de 9 visionære organisationer, der har klaret sig gennem nåleøjet, og er blevet udnævnt til fyrtårnsprojekt af Teknologipagten. 

September 2021 - Matematikcenter ansætter ny studentermedhjælper, Ida Dalsgaard Villadsen til facilitering og koordinering af workshops om Privatøkonomi. 

Matematikcenter var på Ungdommens Folkemøde d. 8 og 9. september. Her blev der inviteret til quiz og spændende samtaler med engagerede elever. Om onsdagen havde vi en workshop om privatøkonomi i samarbejde med EEO. Om torsdagen optrådte professor fra DTU, Thomas Bolander med "Robotterne kommer", der handlede om kunstig intelligens. 

Nogle af Matematikcenters lokale lektiecaféer åbner op igen efter en lang nedlukning. 

August 2021 - Matematikcenters bestyrelse får et nyt menigt medlem, Kirsten Rigmor Hansen. Kirsten er Pensioneret gymnasielærer i matematik og frivillig i Matematikcenters lektiecaféer og Webmatlive.dk

Matematikcenters online lektiecafé åbner igen efter sommerferien med to ekstra hverdage, så der nu også er lektiehjælp om eftermiddagen både onsdag og torsdag.  

Juli 2021 - Matematikcenters sekretariatsleder, Bolette Møller Jensen optræder i en video fra TV2 Lorry om vores samarbejde med Teknologipagten og Videnskabsklubben, hvor vi i fællesskab ønsker at starte en debat, om den måde vi taler om matematik på i samfundet.

Matematikcenter ansætter ny studentermedhjælper, Amanda Rask, der skal varetage frivilligkoordinering for Webmatlive.dk

Juni 2021 - Naturvidenskabelige projekter for børn og unge modtager 15 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, og Matematikcenter er blandt de 8 støttede projekter i Novo Nordisk Fondens forårsuddeling, der har fokus på naturvidenskabelige uddannelser og uformelle læringsmiljøer.

Matematikcenter modtager bevilling fra Tuborgfondets Drømmepulje til genstart af vores fysiske lektiecaféer.

Matematikcenters projektleder: Mette Sindet Hansen optræder i Køge radio vedrørende frivillig rekruttering til projektet “Matematikmakker for elever på forberedende grunduddannelse (FGU)”.

Maj 2021 - Matematikcenter runder 5000 livesessioner på vores online lektiecafé, Webmatlive.dk

April 2021 - Matematikcenter afholdte eksamenscafé for 9. og 10. klasse, hvor der fordelt på 2 dage var 257 sessioner.

Marts 2021 - Matematikcenter udvider åbningstiderne på Webmatlive.dk, for at støtte de kommende elever og studerende i deres forestående eksamener.

Februar 2021 - Matematikcenter ansætter to nye ansigter: en kommunikationsmedarbejder og en projektleder, der skal varetage projekterne “Matematikmakker til en FGU-elev”, “privatøkonomi for elever på erhvervsuddannelserne” og “lektiepiloterne”. 

Januar 2021 - Matematikcenter fortsætter med ekstra åbningstider på Webmatlive.dk. I løbet af januar er der en stigning på hele 533% i antal af sessioner på Webmatlive.dk i forhold til januar 2020. En stigning der ca. svarer til det antal elever vi under normale omstændigheder ville have hjulpet i de lukkede lektiecaféer.

December 2020 - Matematikcenter modtager bevilling fra den A.P. Møllerske Støttefond til et treårigt projekt, der skal udvikle og afprøve en matematikmentorordning med elever på FGU som målgruppe. Matematikcenter modtager desuden bevillinger fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond og Spar Nord Fonden til et toårigt projekt, hvor Matematikcenter bl.a. gennemfører oplæg om privatøkonomi på erhvervsskoler i hele landet.

November 2020 - Matematikcenter modtager bevilling fra Teknologipagten til at gennemføre en virkningsevaluering af Matematikcenters tre indsatser: lokale lektiecaféer, Webmatlive.dk og Webmatematik.dk.

Oktober 2020 - Enkelte lektiecaféer lukkes ned pga. lokale Covid19-restriktioner.

September 2020- Matematikcenter åbner langsomt sine lokale lektiecaféer ovenpå corona-nedlukningen.

Maj 2020- Pga. corona-nedlukningen må Matematikcenter for første gang i sin levetid aflyse sine lokale eksamenscaféer. I stedet afholder Matematikcenter online eksamensforberedelse på Webmatlive, hvor der i løbet af fire dage gennemføres 245 eksamenslektioner.

April 2020- Tuborgfondet, Augustinusfonden og STIBO-fonden støtter Matematikcenters skalering af Webmatlive.dk. I april er der i gennemsnit gennemført 7 lektioner om dagen på Webmatlive.dk og foretaget 592.000 besøg på Webmatematik.dk.

Marts 2020- Corona-krisen rammer Danmark og Matematikcenter er nødsaget til at lukke sine lektiecaféer i hele landet. Samtidig vokser besøgstallet på www.webmatlive.dk og www.webmatematik.dk med 50%.

Februar 2020 - Bolette Møller Jensen tiltræder som sekretariatsleder i Matematikcenter

Oktober 2019 - Matematikcenter åbner ny lektiecafé på VUC Lyngby.

September 2019 - 43 elever deltager i lektiecaféen på Tårnby Gymnasium og HF, hvilket er rekord.

Maj 2019 - Ninna Hoegh bliver ny sekretariatsleder i Matematikcenter. Ninna kommer fra en baggrund som Direktør i projekt UDENFOR. Matematikcenter holder Eksamenscaféer i København, Odense, Aarhus, Aalborg og Sønderborg. 204 elever og 44 frivillige deltager.

April 2019 - Bolette Møller Jensen er tilbage fra sit barselsvikariat som kommunikations- og presseansvarlig i Matematikcenter.

Marts 2019 - Matematikcenter indgår sponsoraftale med konsulentfirmaet Lifecode. I samme måned flytter Matematikcenter sit kontor til Enghavevej 80C i København.

Januar 2019 - For at sikre større stabilitet i projektledelsen af Matematikcenters lektiecaféer, blev det besluttet at sammenlægge en studenterstilling i København og studenterstillingen i Aarhus til en fast projektlederstilling. Den nye projektleder udgår fra sekretariatet i København. Stillingen omfatter rejseaktivitet til de lokale lektiecaféer rundt om i landet.

December 2018 - Efter fem år på posten som sekretariatsleder, takkede Kathrine Predstrup af for at søge nye udfordringer andetsteds. 

Webmatematik.dk satte endnu engang besøgsrekord med over 4,8 millioner besøg i løbet af 2018 mod lige over 4,5 millioner i 2017.

Oktober 2018 - Takket være fondsmidler fra hhv. Den A.P. Møllerske Støttefond, Nordeafonden og Industriens Samarbejds- og Uddannelsesfond igangsætter Matematikcenter en landsomfattende oplysningskampagne målrettet elever i Folkeskolens ældste klasser samt elever på landets erhvervsskoler. Alle landets folkeskoler, UU-vejledere og erhvervsskoler kontaktes og tilsendes oplysningsmaterialer.

Juni 2018 - Matematikcenter deltager for anden gang på Folkemødet på Bornholm. Torsdag den 14. juni afholdt Matematikcenter i samarbejde med Produktionsskoleforeningen arrangementet "Hvad skal vi egentlig bruge matematikken til?" - en matematikquiz med dystende ungdomspolitikere og debat med uddannelsesredaktør ved Politiken Jakob Fuglsang som moderator.

Sydbank indgår samarbejde med Matematikcenter som støttegiver til lektiecaféen i Vejle.

Maj 2018 - Den 22. maj afholdes den årlige eksamenscafé for ungdomsuddannelserne i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Godt 250 elever og 55 frivillige deltager.

18 nye videoer lanceres på Webmatematik.dk, der gennemgår de vigtigste beviser for matematik på A- og B-niveau.

Matematikcenter modtog en omfattende bevilling fra Nordea-fonden til vores arbejde med at sætte fokus på matematikken på erhvervsuddannelserne.

April 2018 - Mandag den 3. april begynder barselsvikar Louise Nabe på sekretariatet, der skal overtage posten som kommunikations- og pr-ansvarlig for Bolette, der går på barsel til maj.

Den 25. april afholdes den årlige eksamenscafé for folkeskolens ældste klasser på Tre Falke Skole med 33 elever og 6 frivillige. 

Marts 2018 - Tirsdag den 6.marts runder besøgstallet på Webmatematik.dk 1 million besøg.

Februar 2018 - Matematikcenter runder 1.000 oprettede profiler på Webmatlive.dk (Matematikcenter online lektiecafé) og ansætter to nye frivilligkoordinatorer i København og Aarhus.

Januar 2018 - Hovedsponsor NCC forlænger samarbejdet med Matematikcenter og Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond vælger at støtte Matematikcenter. I januar ansætter Matematikcenter desuden ny webredaktør for webmatematik.dk og webmatlive.dk.

December 2017 - Matematikcenter lancerer i samarbejde med Nordea lektiehjælp i privatøkonomi på Webmatematik.dk og afholder for første gang vintereksamenscafé i Odense.

November 2017 - Webmatematik.dk runder 4,2 millioner besøg, hvilket er flere besøg end i hele 2016. 

Oktober 2017Matematikcenter lancerer Webmatlive.dk, ansætter ny studentermedhjælper i København og åbner ny lektiecafé på VUC Roskilde

September 2017 - Matematikcenter får Nordea som hovedsponsor

August 2017 - Matematikcenter ansætter to nye studenter (Frivilligkoordinator i Aarhus og Fundraisingstudent i København) og flytter kontoret til Fælledvej 12 på Nørrebro i København.

Juni 2017 - Matematikcenter deltager for første gang på Folkemødet på Bornholm. Lørdag den 17.juni holder Matematikcenter et debatarrangement sammen med NCC og Dansk Byggeri.

Maj 2017 - Matematikcenter afholder fire Eksamenscaféer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. 300 elever og 65 frivillige deltager.

April 2017 - Matematikcenter afholder for første gang Eksamenscafé for elever i 9. og 10. klasse på Tre Falke Skolen på Frederiksberg. 22 elever og 8 frivillige deltager.

Marts 2017 - Matematikcenter lancerer nyt spørgeforumWebmatematik.dk

Februar 2017 - Matematikcenter ansætter ny frivilligkoordinator i Aarhus.

Januar 2017 - Matematikcenter åbner ny lektiecafé på HTX Vibenshus i København.

December 2016 - Webmatematik runder 4 millioner besøg og Matematikcenter ansætter ny webredaktør for Webmatematik og Online Lektiecafé.

November 2016 - Matematikcenter holder event i Dome of Visions i Aarhus for frivillige Matematikhjælpere fra hele Jylland.

Oktober 2016 - Matematikcenter fejrer fem års fødselsdag og de resultater vi har opnået og viderefører projekt i Norge, Mattesenter.

September 2016 - Webmatematik har i perioden 1.januar til 28. september haft 3.008.136 besøg. Det er første gang besøgstallet er over 3 millioner inden for et kalenderår.

August 2016 - Matematikcenters kontor flytter til Slagtehusgade 10, 1, 1715 København V og ansætter ny studentermedhjælper i København.

Maj 2016 - Matematikcenter afholder Eksamenscaféer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. 250 elever og 50 frivillige deltager.

April 2016 - Matematikcenter lancerer nyt indhold på Webmatematik.dk, hvilket betyder at elever på de tekniske gymnasier også kan få gratis online matematikhjælp.

Marts 2016 - Matematikcenter ansætter ny studentermedhjælper i Jylland.

Januar 2016 - Matematikcenter åbner nye lektiecaféer på Københavns Private Gymnasium og på Dokk1 i Aarhus.

December 2015 - Matematikcenter åbner sin første lektiecafé i Nordvest i København på TK Ungdomsgård.

November 2015 - Matematikcenter åbner sin første lektiecafé på Vesterbro i København på Vesterbro Ungdomsgård.

Oktober 2015 - Webmatematik.dk runder 2 mio. besøg i 2015 (Besøg på Webmatematik.dk i perioden 01.01.2015 til 01.10.2015: 2.101.960).

September 2015 - NCC bliver hovedsponsor for Matematikcenter. Matematikcenter åbner ny lektiecafé på H.C.Ørsted Gymnasiet/Frederiksberg TEC og ansætter ny studentermedhjælper i Jylland.

August 2015 - Matematikcenter ansætter ny studentermedhjælper i København, som skal arbejde med organisationens 2-årige projekt, Matematik i Industrien.

Maj 2015 - Matematikcenter afholder 4 Eksamenscaféer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Mere end 250 elever og 60 frivillige deltager.

April 2015 - Matematikcenter runder 900.000 besøg på organisationens online lektiehjælpstjeneste, Webmatematik.dk (besøg i alt i perioden 1.jan 2015 til 30. apr 2015).

Marts 2015 - Michael Magnus Nybrandt starter som ny fundraiser på Matematikcenters sekretariat

Februar 2015 - Matematikcenter åbner nye lektiecaféer på Det Frie Gymnasium i København og på Rosborg Gymnasium og HF i Vejle. Samtidig afholdes der online lektiecafé via Skype.

Januar 2015 - Matematikcenter åbner ny lektiecafé på Tre Falke Skolen på Frederiksberg og udvider med en ugentlig åbningsdag på Aalborg Hovedbibliotek

December 2014 - Matematikcenter i Silkeborg flytter til Silkeborg Hovedbibliotek og organisationens første primtalsjulekalender bliver vist

September 2014 – Matematikcenter udvider med lektiecaféer i Odense og Aarhus

September 2014 – Matematikcenter åbner nye lektiecaféer i Tårnby og Vejle

August 2014 – Matematikcenter ansætter ny studentermedhjælper

Juli 2014 – Matematikcenters sekretariat flytter til nye lokaler på Vesterbro i Kbh

Maj 2014 – Eksamenscaféer afholdes i København og Aarhus

April 2014 – Ny lektiecafé på Teknisk Gymnasium Silkeborg

Marts 2014 - Ny lektiecafé på Roskilde Tekniske Gymnasium og ny version af Matematikcenters online lektiehjælp, Webmatematik, lanceres

November 2013 - Ny lektiecafé i Aarhus åbner

Oktober 2013 - Nye lektiecaféer i Aalborg og Odense åbner

Juni 2013 – For første gang kan man se videoer på webmatematik.dk, der viser, hvad matematik kan bruges til i virkeligheden

Maj 2013 - Eksamenscafé på Rådhuspladsen i København med Danske Bank som hovedsponsor. 200 elever og 50 frivillige deltager.

November 2012 – Matematikcenter åbner nye lektiecaféer i Odense, lancerer Webmatematik.dk og udvikler Formelsamling App til iPhone og Android

Oktober 2012 – Vores nye hjemmeside lanceres

September 2012 – Matematikcenter har nu syv lektiecaféer i København og to i Århus

Juni 2012 – Matematikcenter tilbyder gratis lektiehjælp til unge i København, fire gange om ugen og i Aarhus en gang om ugen

April 2012 – Matematikcenter etableres i Aarhus

Marts 2012 – Matematikcenter tilbyder gratis lektiehjælp til unge i København, fire gange om ugen

Januar 2012 – Danske Bank er hovedsponsor for Matematikcenter

Oktober 2011 – Matematikcenter etableres i København