Om Matematikcenter
Matematikcenter er en forening, der tilbyder gratis støtte i matematik udenfor skoletid til børn, unge og forældre.
Matematik er en disciplin, der anvendes til at forstå, fortolke og navigere i verden omkring én. Hvis man har vanskeligheder med matematik, kan det opstille barrierer og begrænse menneskers handlemuligheder i skole, arbejde og hverdag.
Matematikcenters vision: Matematikcenter ønsker en verden uden barrierer i matematik.
Matematikcenters mission: Alle skal have gratis mulighed for at udvikle og styrke deres kompetencer i matematik med udgangspunkt i deres eget behov.
Matematikcenters formål: Alle skal have adgang til støtte i matematik - fra indskoling til sidste dag på ungdomsuddannelsen gennem forskellige kerneprodukter, der stilles til rådighed gratis for målgrupperne. Altid med udgangspunkt i målgruppernes behov og indre motivation for at forbedre sig.
Matematikcenter tilbyder lektiehjælp i lektiecaféer landet over, i vores online lektiecafé Webmatlive.dk, på materialeplatformen Webmatematik.dk og ved årlige eksamenscaféer rundt om i landet. Vi tilbyder desuden støtte til forældre i indsatsen Forældrematematik.