Nyheder fra Matematikcenter
Tilbage til feedNu kan du tilmelde dig til eksamensforberedelse
Bliv klar til din matematikeksamen i Matematikcenters eksamenscaféer og lektiecaféer.
Eksamensperioden nærmer sig, og Matematikcenter er igen klar til at hjælpe dig godt på vej. Som altid er alle vores tilbud gratis.
I maj afholder Matematikcenter eksamenscaféer flere steder i landet samt online:
København VUC mandag den 18. maj kl 15.30-19.30
VUC FYN onsdag den 20. maj kl 15.00-19.00
Online på Webmatlive.dk søndag 17. Maj kl 19.00-21.30
Hvem kan deltage?
Eksamenscaféerne er for alle, der afslutter matematik på C-, B- eller A-niveau på en ungdoms- eller voksenuddannelse. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding, da der er begrænsede pladser.
Læs mere her
Når matematik er en barriere
Matematikeksamen er for mange unge en barriere. Enten fordi de ikke består og dermed ikke kan komme videre i uddannelsessystemet, eller fordi karakteren ikke er høj nok til at åbne de ønskede muligheder. Samtidig møder Matematikcenter mange elever, der er i risiko for ikke at bestå eller ikke får udnyttet deres fulde potentiale.
Hvorfor deltage?
Formålet er at gøre dig mere fortrolig med opgavetyperne og give dig faglige forudsætninger for at opnå dit bedst mulige resultat. Det sker gennem målrettet materiale og hjælp i både lektiecaféer og online op til eksamen.
I maj har vi særligt fokus på eksamensforberedelse både i vores lektiecaféer og online, hvor frivillige står klar til at hjælpe.
Evalueringen fra eksamensforberedelsen i 2025 viser, at indsatsen gør en forskel: 82 % føler sig bedre forberedt til eksamen, 89 % er blevet mere bevidste om, hvad de skal fokusere på, og 93 % oplever, at de frivillige er gode til at hjælpe med at forstå matematikken.
Gratis støtte til alle
Hos Matematikcenter arbejder vi for, at alle skal have adgang til støtte i matematik fra indskoling til sidste dag på ungdomsuddannelsen gennem gratis tilbud.
En stor tak til STIBOFONDEN, Lemvigh-Müller Fonden, Axel Muusfeldts Fond og META Community Action Grant for at støtte vores arbejde og gøre det muligt at hjælpe elever og kursister frem mod eksamen.