Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

  • Fremgang i matematik i PISA 2015

    Nyheder

    I dag blev PISA-testen 2015 offentliggjort. Resultaterne viser en fremgang i både læsning, naturfag og matematik. Fremgangen i matematik er dog mest markant.

    PISA viser en fremgang i elevernes matematikfærdigheder fra 500 point i 2012 til 511 point i 2015. Det er over OECD-gennemsnittet på 490 point.

    PISA 2015 viste også, at andelen af højt præsterende elever ligger på 11,7 procent. Det er en fremgang i forhold til 2012. Samtidig er andelen af svagt præsterende elever faldet fra 16,8 procent i 2012 til 13,6 procent i 2015.

    Se hele PISA-rapporten her.

  • Eksamen i matematik hiver gymnasieelevers snit ned

    Nyheder

    I gennemsnit får gymnasieelever til skriftlig eksamen i matematik 0,88 karakterpoint under de skriftlige årskarakterer. Mere end hver 10. dumper matematik. Hvis eleverne har matematik på højt niveau giver det i gennemsnitligt en lavere karakterer til både mundtlig og skriftlig eksamen, end de fik i årskarakterer. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA.

    Det er et problem, mener frivilligorganisationen Matematikcenter – en forening der laver gratis lektiehjælp i matematik. 

    Flere vil få problemer med matematik

    Med det nye gymnasieforlig skal endnu flere elever have matematik på B-niveau og organisationen frygter, at man vil se flere elever, der dumper eller får lave karakterer til skriftlig og mundtlig eksamen. Det fortæller sekretariatsleder i Matematikcenter, Kathrine Predstrup: ”Karakteren i matematik på højniveau har stor betydning for elevernes videre uddannelse. Optagelse på videregående uddannelse kræver ofte matematik på mindst B-niveau og et højt karaktergennemsnit. Når flere får matematik på B-niveau og der samtidig ikke sker et løft af deres matematikkompetencer, så vil vi se flere, der er afskåret fra at komme ind på deres valgte uddannelse.”

    Der er brug for ekstra støtte uden for skolen

    Derfor mener Matematikcenter, at der skal være initiativer, der kan løfte elevernes niveau. ”Der er brug for et sted, hvor eleverne kan gå hen og få den ekstra støtte og vejledning, som er nødvendig for at løfte deres faglige niveau. Vi har oplevet en stigning i antallet af elever, der bruger os. Det er f.eks. de elever, der ikke har råd til at betale for dyr lektiehjælp i private lektiehjælpsvirksomheder eller som ikke har mulighed for at få en faglig støtte hjemmefra, f.eks. fordi deres forældre ikke kan hjælpe med matematik på så højt et niveau”, fortæller Kathrine Predstrup.

    Matematikcenter er en forening af frivillige, der tilbyder gratis lektiehjælp i matematik til alle. Foreningen har lektiecaféer på folkeskoler, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Matematikcenter driver også Webmatematik.dk, som på få år er blevet de unges foretrukne lektiehjælp i matematik på nettet med 3.850.000 besøg i 2016 indtil videre.

    Kontakt Kathrine Predstrup

  • Lær matematik i vores julekalender på Facebook

    Nyheder

    Så er der igen matematisk julekalender på Facebook.

    Denne gang følger vi Fibonacci-talrækken. Dvs. der er otte afsnit inden den 24.december. Følg med på facebook.com/matematikcenter

    undefined

  • Event for frivillige i Dome of Visions i Aarhus

    Nyheder

    Lørdag den 26.november holdt Matematikcenter et event i Dome of Visions i Aarhus.

    På dagen kunne man bl.a. møde matematikcenters frivillige fra Aarhus, Aalborg, Silkeborg og Vejle og teste sit matematikniveau i en quiz.

    undefined

    undefined

    undefined

    undefined

    undefined

    undefined

    undefined

  • Danmark på en 13.plads i ny international undersøgelse af matematik

    Nyheder

    I dag offentliggøres TIMSS 2015 – en international undersøgelse af 4.klasseelevers præstation i matematik og naturfag. Hovedkonklusionerne er, at de danske 4.klasseelever præsterer over det internationale gennemsnit, men er rykket ned på ranglisten siden 2011, da andre lande har præsteret bedre end Danmark.

    Præstationsniveauet for de danske elever er 539 point i matematik (det internationale referencetal er 500). Dog er Danmark faldet fra en 13.plads i 2011 til en 15.-plads i 2015 på listen over børnenes matematikkundskaber. Der er altså andre lande, som har rykket sig op af ranglisten, hvor Danmark nærmest har fastholdt sit niveau fra undersøgelsen i 2011.

    Udviklingen af elevernes præstationsniveau var større fra TIMSS-undersøgelsen i 2007 til 2011, end den var fra 2011 til 2015. I 2007 præsterede Danmark 523 i matematik, i 2011 lå tallet på 537 og i 2015 var tallet så 539.

    TIMSS-undersøgelsen viser også, at eleverne præsterer bedst i matematik inden for geometri, spejling, figurer, form og rum. Dog har eleverne større udfordringer med talbehandling.

    Undersøgelsen viser ydermere, 21% af eleverne ’ikke kan lide matematik’. Det har ydermere indflydelse på elevernes præstationsniveau, at eleverne oplever at lærerne er engagerede.

    Større fokus på den visuelle og virkelighedsnære matematik

    Det er ikke overraskende at eleverne præsterer godt inden for geometri og rumopfattelse i 4.klasse. Det er netop det, der fylder mest på elevernes skoleskema. På dette klassetrin er matematikken derfor også enorm virkelighedsnær og visuel. Det er lettere for de fleste mennesker at forholde sig til og forstå.

    Det er først senere i skolelivet, at udfordringerne for eleverne kommer. Her begynder matematikken at blive mere abstrakt. Her kommer brøker, procenter, ligninger og funktioner på skemaet. Det kan eleverne få problemer med. Og det kan vi genkende, når vi laver lektiehjælp. F.eks. er de mest besøgte sider på Webmatematik.dk de sider, der omhandler funktioner, brøker og ligninger. I 2016 har siderne om netop disse emner haft flere end 1,2 mio. besøg. Det svarer til mere end 30% af det samlet antal besøg på Webmatematik.dk. Og i Matematikcenters lektiecaféer kommer eleverne ofte med spørgsmål omkring at regne med brøker, reduktionsopgaver og at løfte parenteser. Elevernes udfordringer med talbehandling fortsætter altså helt op til 7.-9. klasse og videre i gymnasiet, hvor de fleste af vores elever kommer fra.

    #DerErMatematikiAlt

    I undersøgelsen er det også kommet frem, at 21% af eleverne ikke kan lide matematik. Det er et problem. Og det bliver efter vores opfattelse kun større, jo mere abstrakt matematikken bliver i løbet af skoletiden. Derfor er vigtigt, at matematikken også gøres virkelighedsnær i de større klasser. Eleverne skal forstå, hvad de skal bruge matematikken til, så faget ikke bliver abstrakt og for svært at forstå. Så mister eleverne motivationen for faget. Og det får konsekvenser for deres videre valg af ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.

    I den forbindelse har vi et es i ærmet. Vores frivillige. De hjælper med matematikken med afsæt i den virkelige verden. De kan give eleverne konkrete eksempler på, hvad man skal bruge differentialregning til ude i den virkelige verden. Dét, samt det faktum, at de frivillige brænder for matematikken og viser deres store engagement i faget, det er guld værd for en elev, der synes at matematik i skolen svært.

    Læs hele TIMSS-undersøgelsen her.