Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Studiejob: Organisering og koordinering af Lektiecafeer for Matematikcenter

Nyheder

Matematikcenter søger studentermedhjælp til lektiecafeer i København

Matematikcenter søger en studentermedhjælper 10-15 timer ugentligt til en stilling med fokus på organisering og koordinering af lektiecafeer, hvilket indebærer bl.a. frivilligkoordinering, skolebesøg og drift af lektiehjælp i matematik i København.

Hvad kan Matematikcenter tilbyde dig?
Som studentermedhjælper hos Matematikcenter bliver du en del af organisationens sekretariat, der har to fuldtidsansatte og fire studentermedhjælpere. Sekretariatet ligger på Fælledvej på Nørrebro.

Vi har en uformel omgangstone og en høj faglighed. Du bliver en del af et team, som sammen arbejder på at udvikle organisationen. Du får rig mulighed for både at sætte dit præg på dine arbejdsopgaver og udvikle dine faglige kompetencer.

Hvad er Matematikcenter?
Matematikcenter er en non-profit organisation, der tilbyder elever i udskolingen, på ungdomsuddannelserne og på suppleringskurser gratis hjælp til matematik. Vi har lektiecaféer i hele landet samt online på Webmatematik.dk og Webmatlive.dk. Det er organisationens frivillige, som yder hjælpen til eleverne. Din rolle som studentermedhjælper vil være at understøtte dem i deres indsats.

Dine opgaver:
Som studentermedhjælper er det din opgave at koordinere og organisere lektiecaféerne i København og Roskilde samt være kontaktperson og sparringspartner for Matematikcenter i Odense. Dine opgaver omfatter:

  • at booke og gennemføre besøg på hovedstadens folkeskoler og ungdomsuddannelser
  • at varetage kontakt til samarbejdsskoler og andre samarbejdspartnere
  • frivilligkoordinering, herunder især rekruttering, introsamtaler og fastholdelse
  • at arrangere og afholde arrangementer for de frivillige
  • at løse ad-hoc-opgaver på sekretariatet med udgangspunkt i dine kompetencer

Vi forventer derfor, at du:

  • har mindst 2 år tilbage på dit studie og søger et længerevarende studiejob
  • har gode kommunikationsevner og føler dig godt tilpas i relationen til frivillige og gymnasieelever samt i det opsøgende arbejde på skolerne
  • kan arbejde selvstændigt
  • er udadvendt og opsøgende af natur

Interesseret?
Send en kort ansøgning vedlagt CV i et samlet dokument til job@matematikcenter.dk hurtigst muligt og senest den 13. september. Samtaler holdes den 17. september evt. via Skype. Opstart i begyndelsen af oktober eller hurtigst herefter.

Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til Sekretariatsleder Kathrine Predstrup, på kathrine@matematikcenter.dk eller på tlf. 6012 6713.