Nyheder fra Matematikcenter
Tilbage til feedSoMe-praktikant i Matematikcenter – Forår 2026
Brænder du for at skabe engagerende indhold til sociale medier – og vil du bruge dine kreative evner til at gøre en forskel for børn og unge? Så er du måske vores nye SoMe-praktikant i Matematikcenter!
Matematikcenter arbejder for, at ingen oplever barrierer i deres uddannelse og hverdag på grund af matematik. Vi tilbyder gratis støtte i matematik uden for skoletid og vil vise, at matematik kan være både sjovt, brugbart og relevant. Som praktikant bliver du en vigtig del af vores kommunikationsteam og får ansvar for at udvikle og drive vores sociale medier – især Instagram og Facebook.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Producere grafisk indhold og korte videoer, der fortæller historier fra vores frivillige, elever og projekter.
- Udvikle og gennemføre SoMe-planer, der matcher vores årshjul og aktuelle kampagner.
- Besvare kommentarer og beskeder – og skabe et aktivt online community omkring Matematikcenter.
- Deltage i planlægning og eksekvering af kampagner i forbindelse med udviklingsprojekter og arrangementer som fx Forældrematematik, Folkemødet, LærFest og Big Bang.
Du kommer til at arbejde på tre niveauer:
Strategisk niveau: Du understøtter Matematikcenters 2025-2030 strategi og tone of voice – “Ingen barrierer i matematik”.
Drift: Du udvikler og/eller udgiver faste opslag, fx mandagsquizzer, eksamensforberedelsesopslag og indhold fra lektiecaféer.
Projekter: Du udvikler content til vores større projekter og eksterne events i samarbejde med kommunikationsmedarbejderen.
Vi leder efter dig, der:
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, medier, marketing eller lignende.
- Har flair for grafisk design, video- og tekstproduktion.
- Er struktureret, initiativrig og nysgerrig på, hvordan man formidler komplekse emner på en enkel og kreativ måde.
Vi tilbyder:
Et spændende, meningsfuldt praktikforløb med stor frihed, ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer i et engageret, socialt og uformelt miljø. Praktikken er ulønnet.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 27.november 2025
Praktikperiode: Februar-maj/juni 2026
Sted: Nørrebro, København
Vil du være med til at gøre matematik tilgængelig for alle? Send din ansøgning til job@matematikcenter.dk med emnet ”Praktikant forår 2026”. Samtaler forventes afholdt i uge 49. Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til sekretariatsleder, Bolette Møller Jensen, på bolette@matematikcenter.dk eller telefon 60129835.