Menu

Menu

Der er matematik i alt

Nyheder

Matematikcenter nyhedsbrev

Der er matematik i alt

Matematik bliver mange gange for abstrakt og virkelighedsfjernt. Vi hører ofte eleverne i lektiecaféerne sige, at de ikke kan se, hvad de skal bruge matematik til. Det bliver vi kede af at høre. Fordi vi ved, at matematik bruges hele tiden af alle mennesker – ofte så er de bare ikke klar over det.

Derfor har Matematikcenter sat sig for at vise, at der er matematik i alt. Og forhåbentlig bidrager vi til, at matematik bliver en større del af danskernes bevidsthed.


Der er matematik i julen

Julekalender

Vi har lavet vores helt egen matemagiske julekalender. Følg Amanda, når den første låge åbnes den 2. december. Det sker på bl.a. www.webmatematik.dk.

Der er matematik i alt: Matematikcenters online lektiehjælp, www.webmatematik.dk, har siden re-lanceringen i marts 2014 haft besøg af 424.578 brugere, der hver har besøgt 2,22 sider. Fra marts måned og frem til den 26.november 2014 har de besøgende altså lavet 942.563,16 sessioner på siden. Vi håber at nå 1 mio.

Husk vi holder juleferie

Matematikcenters lektiecaféer holder lukket fra og med uge 51 til og med uge 2. Husk at du stadig kan få gratis hjælp til matematik på www.webmatematik.dk.

Der er matematik i alt: Matematikcenters lektiecaféer har åbent 34 uger om året. De 17 ugentlige lektiecaféer svarer til 32 timers lektiehjælp om ugen. Dvs. Matematikcenter på et år har 578 lektiecaféer og vi stiller 1.088 timers gratis lektiehjælp i matematik til rådighed om året.


Der er matematik på biblioteket

I den første uge af december kommer der to nye lektiecaféer til i Jylland. Den ene på Silkeborg Hovedbibliotek har åben hver tirsdag kl.15.30-17.30. Og i Aalborg udvider lektiecaféen med endnu en ugentlig åbningsdag, så lektiecaféen har åben mandag og onsdag i tidsrummet 16.00-18.00.

Der er matematik i alt: Siden november 2012 til november 2014 er antallet af Matematikcenters lektiecaféer vokset fra 9 til 17 om ugen. Det svarer til en stigning på 89%


Der er matematik på sociale medier

Vidste du, at du kan holde dig opdateret om Matematikcenter på Facebook, Instagram og Twitter? Se f.eks. hvem der vinder Vild med Dans eller udregninger på, hvor lang tid det tager at lave verdens længste julepynt.

Der er matematik i alt: Matematikcenter har 3.593 likes på Facebook. Vi vil gerne have 4000 likes ved udgangen af 2014. Det er en stigning på 11,3%


Der er matematik i fysik

Læs om Matematikcenters frivillige lektiehjælper Christian, der læser fysik – og er skabsmatematiker.

Der er matematik i alt: Matematikcenter har på landsplan haft 170 frivillige tilknyttet organisationen i 2014. Det svarer til, at der har været 3,4 frivillige til stede i hver afholdt lektiecafé.



Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Mvh
Matematikcenters sekretariat