Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Mød en frivillig: Casper Mørkenborg

Nyheder

Så er det atter blevet tid til at møde en frivillig. Denne gang kan du møde Casper Mørkenborg, der er frivillig i vores lektiecafé på VUC i Odense. Her har Casper været frivillig siden november 2017. Til daglig studerer Casper matematik på SDU på 4. semester.

 

Casper Mørkenborg, frivillig i lektiecafé i Odense

Hvorfor er du frivillig i Matematikcenter?

Jeg vil gerne være matematiklærer i fremtiden. Dette giver mig god øvelse i at lære fra mig, og så syntes jeg at det er super fedt når man får hjulpet folk til at løse en opgave de ikke kunne finde ud af.

Hvorfor er matematik vigtig?

Matematik er rigtig vigtigt i vores hverdag. Vi bruger det mange flere steder end man lige tænker over, og jo mere avanceret matematik man kender til, jo flere ting kan man bruge sin viden til.

Hvilken slags matematik er din favorit? Hvad er fedt ved matematik?

Personligt kan jeg rigtig godt lige kombinatorik og sandsynlighedsteori. Det er to super interessante aspekter af matematikken, som spiller rigtig godt sammen i forhold til hvor mange muligheder man kan regne sig frem til og ligeledes hvor stor sandsynlighed man kan finde frem til af forskellige ting. De synliggør også den del af matematikken, som jeg syntes er fedt, nemlig at nogen ting er meget nemmere end man lige tror, og at der omvendt også findes ting, som er meget sværere og besværligt end man lige skulle tro.