Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Matematikcenter åbner nye lektiecaféer i Tingbjerg og Køge

Nyheder

Alle elever fra 7. klasse og op til A-niveau kan nu få gratis hjælp til matematik i to nye lektiecaféer drevet af Matematikcenter.

Matematikcenter udvider sit netværk af lektiecaféer med to nye steder: én på Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus og én på EUC Sjælland i Køge.

Begge caféer giver elever fra 7. klasse til og med A-niveau mulighed for at få støtte i matematik – gratis og uanset fagligt niveau.

EUC i Køge ligger i et campusområde hvor flere uddannelsesretninger er samlet, og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus ligger lige op ad Tingbjerg Skole, hvilket betyder mange elever har let adgang til de to lektiecaféer og kan nyde godt af muligheden for støtte i matematik.

De frivillige skaber fællesskab for læring

Lektiehjælperne er, som i alle Matematikcenters tilbud, frivillige, og de er primært studerende ved de naturvidenskabelige eller tekniske videregående uddannelser. Andre arbejder eller har arbejdet inden for fagområder, hvor matematik udgør en stor del af arbejdsdagen.

Lektiecaféerne er et supplement til den normale undervisning, og her kan eleverne opleve en anden og mere uformel tilgang i et nyt fællesskab.

Med åbningen af de to nye lektiecaféer tilbyder Matematikcenter nu lektiehjælp til matematik på 19 forskellige lokationer landet over. Tjek, hvilke lektiecaféer der ligger nærmest, hvor du bor her.

Lektiecaféerne åbner:

📍 Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus
Hver tirsdag kl. 17–19 fra 28. oktober

📍 EUC Sjælland, Køge
Hver tirsdag kl. 15.30–17.30 fra 4. november

Begge tilbud er gratis og åbne for alle elever fra 7. klasse til A-niveau.