Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Gratis eksamensforberedelse

Blogindlæg

Maj måned var en af de travle i Matematikcenter. Endelig kunne Matematikcenter, efter to års aflysning, igen afholde eksamensforberedelse med fysisk fremmøde. 

Den 16.- 22. maj blev dørene åbnet for 150 elever fordelt i Odense, Aalborg, Aarhus, Sønderborg og København samt 50 elever på vores online eksamensforberedelse, Webmatlive.dk.

 

 

Til Matematikcenters gratis eksamensforberedelser fik eleverne mulighed for at prøve kræfter med de opgavetyper, deres rigtige eksamen også indeholder. Til anledningen havde Matematikcenter udviklet eget prøvesæt. Til alle eksamensforberedelserne var der god stemning og taknemlighed for de frivilliges hjælp. Der var elever, der fortalte, at det havde været en overvindelse at turde dukke op for så at blive meget positiv overrasket over at det at forberede sig til sin matematikeksamen, kunne gøres i hyggelige omgivelser med hjælp af venlige og dygtige frivillige. 95 procent af eleverne svarede i den efterfølgende evaluering, at de syntes, at Matematikcenters frivillige var dygtige til at forklare matematikken, og 93 procent føler sig bedre forberedt efter at have deltaget. 
 
I matematikcenter vil vi gerne takke vores frivillige for et stort engagement og god energi, der smitter af på eleverne.
 
”Jeg synes man får meget hjælp ud af det, og de giver sig tid til at hjælpe en med det man har svært ved.” (Elev fra eksamensforberedelse)
 
”Rigtig godt koncept. Jeg har meget respekt for de frivillige, der tager sin tid til at hjælpe.”
(Elev fra eksamensforberedelse)
 
”Det har været fantastisk forberedelse - hvilket jeg fik meget ud af. Tusind tak for hjælpen!”
(Elev fra eksamensforberedelse)

 

Eksamensforberedelse på Falkonergårdens Gymnasium

 

 

Eksamensforberedelse er støttet af Knud & Dagny Gad Andresens Fond, Stibofonden og Vissing fonden