Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

Tilbage til feed

Elever er stærkest i geometri og funktioner og kæmper med algebra og sandsynlighed

Nyheder

Analyse fra Matematikcenter viser at der er tydelige forskelle i niveauet op til 9. klasses skriftlige matematikprøve

Mandag d. 4. maj skal landets 9. klasser til skriftlig eksamen i matematik. En test blandt 4.000 elever viser, at der er tydelige forskelle i, hvilke områder eleverne har styr på. 

Eleverne klarer sig bedst i geometri samt funktioner og koordinatsystemer. Her svarer henholdsvis 58 % og 56 % i gennemsnit rigtigt. 

Til gengæld har mange elever udfordringer ved algebra og sandsynlighed. Her ligger andelen af rigtige svar på 39 % og 42 %. 

Selv inden for tal og regning, som er et grundlæggende område, er gennemsnittet kun 51 %. 

Resultaterne peger på, at mange elever stadig har udfordringer med grundlæggende matematiske færdigheder. 

Testen er gennemført siden oktober 2025 og bygger på svar fra ca. 4.000 elever. Den dækker centrale emner fra 9. klasses pensum. Resultaterne er beregnet som et gennemsnit af elevernes svar inden for hvert tema, som rummer et varierende antal spørgsmål. 

Du kan selv tage testen og se, om du kan bestå.

Tag testen her