Menu

Menu

Frivillig til Eksamensforberedelse

Hvert år i maj hjælper Matematikcenter landets unge med at blive klar til deres matematikeksamen. Vores hjælp er gratis og vi har brug for ekstra frivillige matematikhjælpere, der kan give deres viden og glæde ved matematikken videre til de unge.

Så har du styr på matematikken, og har du lyst til at hjælpe landets unge med at blive eksamensklar – så bliv matematikhjælper til Matematikcenters online eksamensforberedelse.

Vi lover ikke eleverne, at de går fra eksamensforberedelsen med et 12-tal under armen. Til gengæld gør vi vores bedste for, at de får ro i maven, så de kan gøre deres eget bedste til eksamen.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du skal minimum have bestået matematik på A-niveau eller tilsvarende.
  • Du skal fremvise ren børneattest.
  • Du skal have lyst og tålmodighed til at hjælpe mange forskellige elever.
  • Du skal kunne deltage i de fire timer, eksamensforberedelsen varer.

Hvordan foregår det?

Du opretter en frivilligprofil på Webmatlive, hvor det tydeligt vil fremgå at du er eksamenshjælper. Tjek dette link ud for at se hvordan Webmatlive fungerer.

Hvornår foregår det?

Du vælger én (eller flere) af følgende dage:

  • Søndag den 17. maj. Kl. 10.00 – 14.00
  • Mandag den 18. maj. Kl. 16.00 – 20.00
  • Tirsdag den 19. maj. Kl. 16.00 – 20.00
  • Onsdag den 20. maj. Kl. 10.00 – 14.00

Hvor foregår det?

I Matematikcenters online lektiecafé, Webmatlive.dk

Hvem får hjælp til eksamensforberedelse?

Elever på STX, HTX og HHX der skal til skriftlig eksamen på A-niveau.

Vil du være med?

Send en mail til Karin Rahbek for ydereligere information eller tilmeld dig senest søndag den 10. maj via dette link.