Copy
Nyhedsbrev, november-december 2013

Vi er flyttet

30. oktober flyttede Matematikcenter fra Nørreport til Larsbjørnsstræde. Her har vi fået vores eget lille kontor helt for os selv. Det er stadig en del af samme kontorhotel som før. Vi er meget glade for skiftet og nyder det nye kvarter. Kom forbi og hils på hvis du er i området! Vores nye adresse er:

Matematikcenter
c/o Regus
Larsbjørnsstræde 3
1454 København K

 

Vi er startet op i Aalborg

Onsdag d. 23. oktober åbnede Matematikcenter en lektiecafé i Aalborg. Vi er stolte af nu, at kunne tilbyde fysisk lektiehjælp i det Nordjyske. Lektiecafeen foregår på Hovedbiblioteket, som ligger centralt i byen. Vi er rigtig glade for det nye samarbejde og de frivillige i Aalborg. Det betyder at vi nu fysisk findes i fire byer, nemlig København, Aarhus, Odense og Aalborg. Juhuu!


Åbne og lukketider i forbindelse med jul

Matematikcenters lektiecafeer holder juleferie fra d. 13. december. Og de åbner igen mandag d. 6. januar. Mange elever står foran terminsprøver i januar, hvorfor vi selvfølgelig også hjælper med forberedelse i den forbindelse.


Mulighed for medlemskab og hvorfor

Fra januar er det muligt at blive medlem af Matematikcenter. Som medlem er du med til at sikre, at vi kan hjælpe flere børn og unge med matematik. Det er utrolig vigtig for os at være den bedste organisation for børn og unge, som ønsker hjælp til matematik. Det kan vi kun være, hvis vi har medlemmer som støtter vores arbejde.

Medlemsskabet kommer til at koste 75 kroner pr. kalenderår. Vores mål er at få 300 medlemmer i 2014. Når målet er nået, kan vi søge om støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd og derfra modtage flere hundrede kroner per medlem under 30 år. Hold øje med Facebook og vores hjemmeside for mere information.

 

Frivilligprofil

I hvert nyhedsbrev stiller vi en række spørgsmål til en frivillig. Vi ønsker at sætte fokus på de frivillige, for uden dem kan vi ikke eksistere. Denne gang har vi spurgt Stine Keiser fra Aalborg, hvorfor hun er frivillig.

Hvad er dit studie/uddannelse? 
Cand.Merc.Jur. (Erhvervsjura)

Hvor længe har du været frivillig i Matematikcenter?
Siden september 2013

Hvad har dine opgaver været?
At være med til at få startet en lektiecafé op i Aalborg, og at hjælpe dem der kommer i lektiecaféen med stort og småt.

Hvorfor er du frivillig i Matematikcenter?
Fordi jeg følte jeg kunne gøre noget godt, ved at forsøge at give min glæde ved matematik videre til nogen, der måske ikke synes matematik er så sjovt. Derudover vil jeg gerne holde mit matematik ved lige, så det ikke bare går helt i glemmebogen.   

Fortæl om en god oplevelse du har haft som frivillig?
Generelt at der har været så stor opbakning omkring opstarten af lektiecaféen. 

Hvorfor synes du man skal være frivillig i Matematikcenter?
Fordi man lærer at formidle, til tider svært fagligt stof, på en måde så alle kan være med - også er det rigtig hyggeligt.
 

 
På gensyn og husk I altid kan kontakte Matematikcenter på info@matematikcenter.dk og 6012 6713

//Kathrine og Pil
Få online hjælp www.webmatematik.dk!

København

Niels Brock Gymnasium
Mandag – kl 15.30 – 17.30
 
Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Tirsdag – kl. 15.30 – 17.30
Onsdag – kl. 15.30 -17.30
 
N. Zahles Gymnasieskole
Tirsdag – kl. 15.30 – 17.30
 
Johannesskolens Gymnasiet
Tirsdag – kl. 15.30 – 17.30
 
Kildevældsskolen
Onsdag – kl. 17.30 – 20.00

Aarhus

Aarhus Katedralskole
Onsdag – kl. 13.45 – 15.45
 
Teknisk Gymnasium Aarhus Midtby
Torsdag – kl. 14.30 – 16.40
 
VUC Aarhus
Onsdag  – kl. 14.25 – 16.10
 

Odense

Tietgen Handelsgymnasium
Tirsdag – kl.13.30 – 16.00

Kold College HTX
Tirsdag  – kl. 13.50–15.25

Aalborg

Hovedbiblioteket i Aalborg
Onsdag  – kl.16.00 – 18.00

Copyright © 2013 Matematikcenter, All rights reserved.