Menu

Menu

Nyheder fra Matematikcenter

  • Det Lars er god til deler han ud til andre

    Blogindlæg

    Hver tirsdag åbner Matematikcenter dørene hos Multikulturhuset i Sønderborg Kommune for at tilbyde dig den matematiske lektiehjælp, du har brug for.

    HELT GRATIS! 

    Det er muligt, fordi vi har en masse dedikerede frivillige, hvoraf den ene er Lars Sørensen, som har været med helt fra lektiecaféens begyndelse.

    “Jeg synes, man skal gi’ noget igen. Gi’ det, som man er god til, til nogle, som ikke er lige så gode”, fortalte han til SønderborgNyt, da de forleden var en tur forbi til en lille snak om matematik og frivillighed.

    Du kan læse hele historien her: https://www.sonderborgnyt.dk/matematikcenter-det-han-er.../

    I Matematikcenters lektiecaféer er alle fra 7. klasse til A-niveau velkomne. Vores frivillige er for eksempel ingeniører og gymnasielærere der, som Lars, gerne vil give lidt af deres fritid for at hjælpe dig med matematikken.

    Og vent, der er mere! Selv hvis du ikke bor i Sønderborg, er der stadig hjælp at hente.

    Matematikcenter har nemlig hele 18 lektiecaféer rundt om i landet!

    Find din nærmeste lektiecafé lige her:

    https://www.matematikcenter.dk/lektiecafeer

     

     

     

  • Er du vores nye matematikhjælper til eksamensforberedelse 2024?

    Blogindlæg

    Vil du være med til at gøre en forskel?

    Matematikcenter søger frivillige matematikhjælpere til vores årlige eksamensforberedelse i maj 2024! 

    Hvis du er bosat i nærheden af Odense, Sønderborg eller København og har en passion for matematik, så er det dig, vi leder efter!

    Som frivillig matematikhjælper vil du få muligheden for at hjælpe eleverne med de opgaver, som de har svært ved at løse på dagen.

    Har du haft matematik på A-niveau eller tilsvarende, og har du lyst til at gøre en forskel? 

    Så tøv ikke med at kontakte os! 

    Skriv gerne til karin@matematikcenter.dk for at høre mere.

    Eller bliv endnu klogere lige her: https://www.matematikcenter.dk/bliv-frivillig/frivillig-til-eksamensforberedelse-2024

    Eksamensforberedelsen er støttet af Knud & Dagny Gad Andresens Fond, STIBOFONDEN, Frederiksberg Fonden, Thomas B. Thriges Fond, Odense Data Center (META), Aage og Boyhus, C Worldwide og Deloitte.

  • Efterlysning: Hvor er matematikeksperterne i Næstved?

    Blogindlæg

    Lige nu mangler den matematiske lektiecafé på EUC Sjælland flere frivillige matematikhjælpere, så børn og unge i Næstved kan blive ved med at få gratis lektiehjælp.

    Hvordan løser man en andengradsligning og hvad bruger man afstandsformlen til? Det er blot nogle af de spørgsmål, som frivillige matematikhjælpere har svaret på siden september sidste år, hvor lektiecaféen på EUC Sjælland slog dørene op.

    Lektiecaféen har åbent tirsdage 15.30-17.30, hvor alle fra 7.klasse til A-niveau kan slå vejen forbi.

    I øjeblikket mangler lektiehjælpsorganisationen Matematikcenter, der står bag lektiecaféen, flere frivillige matematikhjælpere som har lyst til at gøre en forskel for børn og unge, fortæller frivilligkoordinator, Karin Charlotte Rahbek.

    ”For at vi kan blive ved med, at tilbyde gratis lektiehjælp til børn og unge i Næstved, har vi brug for flere frivillige, som har lyst til at være en del af vores team, og som brænder for at lære deres matematiske viden fra sig.”

    Det er dog ikke alle og enhver, der kan blive frivillige matematikhjælpere. For udover at kunne afsætte to timer om ugen, så skal man som minimum have bestået Matematik på A-niveau.

    Så har du styr på matematikken, og er du god til at lære fra dig? Så er du måske en af vores nye frivillige i lektiecaféen i Næstved.

    Hvis du er interesseret i at blive frivillig lektiehjælper, kan du sende en ansøgning til karin@matematikcenter.dk, hvor du kort fortæller om dig selv og din motivation for at blive en del af Matematikcenter.

     

     

     

     

  • Populær lektiecafé i Holstebro efterspørger flere lektiehjælpere

    Blogindlæg

    Har du styr på matematikken, og er du god til at lære fra dig? Vil du hjælpe unge med at blive bedre til matematik? Så er du vores nye frivillige i lektiecaféen i Holstebro!

    I Matematikcenters lektiecaféer står lokale ildsjæle klar til at tilbyde gratis lektiehjælp til børn og unge der har brug for hjælp til matematik. De frivillige som man kan møde i lektiecaféen er for eksempel studerende eller pensionerede undervisere, som alle elsker matematik.

    Særligt i Holstebro er der gang i tasterne om onsdagen, når lektiecafeen slår dørene op på Holstebro Gymnasium og HF. Lige nu kommer der så mange elever forbi, at det er svært at følge med fortæller Karin Charlotte Rahbek, som er frivilligkoordinater i Matematikcenter.

    ”I øjeblikket er interessen for vores lektiecafé i Holstebro så stor, at vi faktisk har svært ved at følge med. Vi vil gerne sikre, at der er god tid til den enkelte elev, så alle får den hjælp de fortjener og har brug for. Vi har derfor brug for at udvide vores i forvejen dygtige team, så vi ikke går på kompromis med kvaliteten af lektiehjælpen. Vi hører rigtig gerne fra Holstebro-borgere, der har styr på matematikken og kunne tænke sig at gøre en forskel for børn og unge.”

     

    Hvordan fungerer lektiecaféen?

    At få styr på og mestre matematik er meget mere end svære formler og beviser. For mange elever er det vigtigt at blive mødt på den gældenes niveau, og som frivillig lektiehjælper tager du sammen med eleven udgangspunkt i elevens forståelse for matematik, og den faglighed du som lektiehjælper besidder.

    Som frivillig i Matematikcenter skal du kunne hjælpe og inspirere elever op til A-niveau til en bedre matematisk forståelse. Du vil blive del af et fællesskab med andre frivillige, der deler din glæde ved matematikfaget.

    Lektiecaféen har åbent onsdage 15:00-17:00 på Holstebro Gymnasium og HF for elever fra 7. klasse til A-niveau

    Hvis du er interesseret i at blive frivillig lektiehjælper, kan du sende en ansøgning til karin@matematikcenter.dk, hvor du kort fortæller om dig selv og din motivation for at blive en del af Matematikcenter.

  • REGN MED OS: Matematikcenter er med i Egmonts Rapport

    Blogindlæg

    Lyttede du til P4 Weekend i lørdags? Hvis ikke, kan vi fortælle, at Matematikcenter var med i programmet. 

    Det var vi, fordi en ny rapport fra Egmonts Fondssekretariat desværre kan afsløre, at 15 % af eleverne i grundskolen kæmper så meget med matematikfaget, at det kan hæmme deres vej til uddannelse og job.

    I december fremlagde Børne- og Undervisningsministeriet sammen med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd de seneste PISA-resultater, som viser samme tendens.

    I Matematikcenter forsøger vi at gøre matematik nemmere ved blandt andet at fokusere på forældrenes rolle. 

    Derfor tester vi lige nu konceptet Lektiepiloter på syv folkeskoler i Tårnby Kommune, hvor vi holder oplæg rettet mod forældre, der har til formål at klæde forældrene bedre på til at støtte børnene i matematik.

    Det satte vores projektleder, Mette Sindet, nogle ord på:


    ”Det fungerer sådan, at frivillige lektiepiloter i Matematikcenter holder gratis oplæg for forældre til børn i grundskolen, hvor de forklarer og giver gode råd til, hvordan forældre kan hjælpe deres børn med matematik. Det her oplæg, som vi tilbyder, har et særligt fokus på sproget i matematik, og hvordan den sproglige del af matematikopgaverne nogle gange kan være den del, der spænder ben for, at man kan komme videre. Der kan forældrene hjælpe ved for eksempel at bede barnet om at genfortælle opgaven.”

    En af de forældre, som har deltaget i oplægget, er Sara Hjerming, som er mor til Solvej:

    ”Det, der er interessant ved mig, er, at jeg også selv er skolelærer, men jeg er uddannet i dansk, billedkunst, musik og samfundsfag. Jeg har altid selv haft svært ved matematik, så den metode som lektiepiloterne har brugt, har gjort, at jeg ligesom har prøvet at se matematik som noget, der er lidt mere grineren. Vi har prøvet at se lidt mere positivt på det i stedet for noget, der er meget svært. Vi har snakket om, hvordan vi bruger matematik i hverdagen, og Solvej siger for eksempel, at hun bruger matematik, når hun skal shoppe eller handle, hvor hun bruger procentregning. Der er også fokus på det sproglige, som vi forældre kan hjælpe med, uanset hvor dårlige vi selv er til at regne.”

    Du kan læse mere om lektiepilotprojektet i Egmonts rapport, hvor Sara også optræder
     
    Projektet "Lektiepiloter" er støttet af Novo Nordisk Foundation

    Realize ApS