Copy
I nyhedsbrevet kan du læse om Matematikcenters aktiviteter og projekter, seneste presseklip, de frivilliges indsats og nyeste jobopslag.
Del
Tweet
Send videre

Matematikcenter på Folkemødet 2018


Den 14. juni tager Matematikcenter på Folkemødet på Bornholm. Her byder vi ind med arrangementet "Hvad skal vi egentlig bruge matematikken til?".

Arrangementet byder både på en tempofyldt matematikquiz mellem ungdomspolitikere fra rød og blå blok, og debat om matematikkens tilstand og fremtid med uddannelsesredaktør og forsker Jacob Fuglsang som moderator.

Kig forbi, hvis du er på Bornholm eller del begivenheden.

Ny studentermedarbejder søges 


Vi søger en ny studentermedarbejder til organisering og koordinering af vores lektiecaféer i København fra 1. august. Stillingen er på 10-15 timer om ugen og vil omfatte frivilligkoordinering, markedsføring og drift af lektiehjælp i matematik i København. 

Hele stillingsopslaget kan læses på www.matematikcenter.dk. Er du selv studerende på udkig efter et studiejob eller kender en studerende, der er, så søg selv eller del nyheden.

Nordea-fonden støtter Matematikcenter og Webmatlive


Det var en glad dag på kontoret, da Matematikcenter modtog nyheden om, at Nordea-fonden har valgt at støtte Matematikcenters indsats overfor erhvervsuddannelserne på Webmatlive og Webmatematik.
Bevillingen betyder, at Matematikcenter kan give indsatsen for at nå ud til stadig flere studerende på landets erhvervsuddannelser et ekstra løft. Målet er at få flere elever fra erhvervsuddannelser til at bruge lektiehjælpen på Webmatlive samt at udvikle mere materiale til Webmatematik, der er målrettet netop denne gruppe elever.

Årets eksamenscafé for ungdomsuddannelserne en succes


Den 22. maj løb årets eksamenscafé for elever på ungdomsuddannelserne af stablen i København, Odense, Aarhus og Aalborg. 

Godt 250 elever kiggede forbi på landsplan og udviste stor arbejdsiver. De i alt godt 55 frivillige, der hjalp til i de fire eksamenscaféer - heriblandt repræsentanter fra vores samarbejdspartner Nordea - havde nok at se til. De første elever kom før eksamenscaféerne var sat til at gå i gang, og de sidste måtte gennes ud ved 20.30-tiden. 

Læs vores reportage fra eksamenscaféen på matematikcenter.dk, eller se og hør pressens omtale af dagen længere nede i nyhedsbrevet.

Lancering af nyt studiemateriale på Webmatematik

Den 25. maj lancerede Matematikcenter et nyt kapitel i Webmatematiks tilbud til elever på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på årets mundtlige eksamener: 19 videoer der gennemgår vigtige matematiske beviser, der skal være styr på til den mundtlige eksamen på A- og B-niveau

De matematiske beviser udgør en stor del af pensum for elever, der tager matematik på A- og B-niveau. Beviserne kan dog være svære at gå til, og bevisvideoerne på Webmatematik gennemgår beviserne enkelt og logisk, så de bliver mere overskuelige og dermed lettere for eleverne at forholde sig til i eksamenslæsningen.

Webmatlive holder åbent frem til sommerferien


Det vil være muligt at få online lektiehjælp hver tirsdag og onsdag aften på Webmatlive helt frem til slutningen af eksamensperioden. Vi holder åbent i Webmatlive til og med uge 26 (26. og 27. juni) - og ønsker alle held og lykke med eksamen.

Matematikcenter i pressen

DR P4 Fyn - indslag fra 01:17:40 (23/05/2018)
Reportage fra Matematikcenters lektiecafé i Odense dagen efter Eksamenscaféen og som modsvar til Forbrugerombudsmandens forbud mod firma, der sælger opgavebesvarelser til elever på ungdomsuddannelserne -

Omtale af Eksamenscaféen for ungdomsuddannelserne i Uge Avisen Svenstrup (16/5/18)

Omtale af Eksamenscaféen for ungdomsuddannelserne i Aarhus Stiftstidende (11/5/18)

Omtale af Eksamenscaféen for ungdomsuddannelserne i Horsens Folkeblad (10/5/18)

Se alle presseklip her
Med venlig hilsen
Matematikcenter
Følg Matematikcenter på sociale medier
Copyright © 2018 Matematikcenter, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp