Menu

Menu

Blogindlæg og nyheder fra Matematikcenter

Matematikcenters blog sætter hver måned fokus på emner, der vedrører matematik, uddannelse, lektiehjælp eller frivillighed. Læs også de seneste nyheder fra Matematikcenter her på siden.

Tilbage til feed

Matematik og privatøkonomi på skemaet til EEOs landsmøde

Nyheder

Matematikcenter deltog i EEOs (Erhvervsskolernes Elevorganisation) landsmøde den 7. april, som led i organisationens nye projekt ”Udbredelse af Webmatlive.dk". Derudover holdt Matematikcenter en workshop for EEOs medlemmer om privatøkonomi. Her fik medlemmerne bl.a. mulighed for at lægge deres eget budget og gennemgå deres lønseddel sammen med Matematikcenter.

Matematikcenter på EEO landsmøde 1

 Matematikcenter på EEO landsmøde 2

Mere online lektiehjælp til erhvervsskoleelever

Matematikcenters deltagelse i landsmødet kom først og fremmest på plads pga. Matematikcenters nye projekt ”Udbredelse af Webmatlive.dk blandt industrirettede erhvervsskoleelever”. Et projekt, der er støttet af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Matematikcenter har i den forbindelse indgået et samarbejde med EEO mhp. at få flere erhvervsskoleelever til at benytte sig af Matematikcenters tilbud. Der er især gode muligheder for erhvervsskoleeleverne på Webmatlive.dk.

”Webmatlive.dk er tilgængeligt for elever i hele landet med en computer og internetforbindelse. Vi kan derfor hjælpe mange flere elever, der pga. store afstande ikke har mulighed for at komme i vores lektiecaféer. Derved sikrer vi, at alle får muligheden for, at modtage gratis lektiehjælp i matematik uanset hvor i landet de befinder sig”, siger Kathrine Predstrup, Sekretariatsleder i Matematikcenter.

Styr på Penge

Matematikcenters deltagelse på EEOs landsmøde havde ikke udelukkende det formål at oplyse eleverne om organisationens tilbud. Workshoppen blev gennemført i forbindelse med Matematikcenters nye indsats ”Styr på Penge”.

Matematikcenter på EEO landsmøde 3

Projektet indebærer bl.a. udvikling af nyt indhold om privatøkonomi på webmatematik.dk. Under overskriften "Styr på Penge" ligger en række emner om privatøkonomi, hvor man f.eks. kan læse om forskellige måder og udregninger ved at finansiere købet af en mobiltelefon.

Matematikcenter EEO landsmøde 5

På EEOs landsmøde handlede workshoppen dog primært om at lægge sit budget. Medlemmerne fik gode råd til, hvordan de holder styr på deres indtægter og udgifter. Derefter kunne de gennemgå deres lønseddel og få styr på, hvordan deres skat og feriepenge udregnes.

Matematikcenter EEO landsmøde 4 

Læs om projektet Styr på penge her.

Prøv selv kræfter med dit budget eller prøv vores "Styr på pengene"-quiz.